Foredrag om at komme igen når verden er i forandring
Oplev Jane og Per og deres glæde ved at dele det bedste de har
Mand, kone og makkerpar med kærligt ❤️mod på livet.
Et foredrag du aldrig har oplevet før
Jane og Per føler sig som to knaldperler, der ikke kan lade være med at dele ud af al det der giver dem kærligt mod på livet.
De to ildsjæle er ikke bare mand og kone, de er også makkerpar, der tager fat om livet hver dag, og sætter pris på glæden i stort og småt.
Jane og Per er fyr og flamme, når de tager dig med i maskinrummet, hvor deres ideer bliver til virkelighed.
Jane rejser land og rige rundt og deler ud af hendes viden om kjolesyning med højt humør, både i levende live og i hendes online “Klub Hauzfrau” for syglade kvinder.
Før syede hun hundredevis af kjoler til både hauzfrau´s og hofdamer.
Mand, kone og makkerpar med kærligt ❤️mod på livet
Per slår på tromme for en livsstil med nye og sunde muligheder for ham selv og alle han møder - måske også for dig?
Per har slået på trommer hele livet, både på de fineste af slagsen, men mest på dem han selv har bygget, og har gennemlevet kultur-, finans- og coronakriser, og haft musikken med hele vejen.
Fortællingerne kommer vidt omkring…
På scenen vil du blive taget med på en rejse, med Hauzfraus kjoleunivers. Du skal besøge både det Danske Hof, Cirkus Arena og det solrige Toscana. Alt imens sidder Jane bag symaskinen og en kjole bliver til.
Per tager dig med helt ud i hampen og fortæller hvordan hampen har givet ham nyt mod på livet. Du kommer også med på herretur med Vespagaderæs og TV show i Rom og Per spiller livemusik med Heidi og deres band StallarPirate.
Jane og Per har igen i 2022 skabt et nyt eventyr med Elsker Saunagus i deres fælles nye rejse med Frirum, - et naturskønt wellness center på den vestfynske kyst. Hør hvordan saunagusen fik hjul at rulle på, og hvordan flere og flere finder lykkelige øjeblikke 💕med Saunagus og Gys eller Havdyp Fyn rundt.
Dette enestående foredrag er spækket med livsbekræftende fortællinger om at komme igen, når verden er i forandring.